Karen Marie Ørsted er navnet. Et navn der for de fleste måske ikke siger så meget, ulige hendes kunstnernavn MØ. Ordet 'mø' er for det meste forbundet med uskyld, unge kvinder og jomfrulighed. Det ville være en skam at sige at hendes lyd er uskyldig eller jomfruelig, for i mit hoved virker Ørsted som en pige fuld af fest og ungdoms rebelskhed og ikke som den der holder sig tilbage. Det synes jeg afspejles i hendes musik der er meget elektronisk, r&b orienteret, med en spænding og dysterhed og meget sexet stil som er alt hypen værd. For hype det er der i hvert fald ingen tvivl om at Ørsted eller MØ har oplevet rigtig meget af det sidste år. Derfor er forventninger selvfølgelig store til MØ's debut der efter sigende udkommer om ikke så lang tid, og Ørsted udtaler da også at trods alt den opmærksomhed der er omkring hende for tiden er hendes største fokus lige nu den forekommende udgivelse og færdiggørelsen af denne. Det stopper hende dog ikke i en booket kalender der blandt andet indeholder en koncert på Lille Vega og By:Larm festivalen i Oslo, utrolig atraktive spillesteder for en artist der endnu ikke er udkommet med et album. Flot siger jeg bare.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med Karen Marie Ørsted i hendes tidligere gruppe Mor. Det var en lille gruppe fra Odense som en af mine venners søster lavede sammen med Ørsted. En smadder elektro-duo jeg bedst husker for deres aggressive udtryk og lyrik som sangen "Fisse I Dit Fjæs" som jeg ikke tror havde meget mere tekst end dette. Siden så jeg Ørsted i 2012 spille en eftermiddagskoncert på en lille scene på SPOT festivalen i Århus. Efter koncerten var der julelys at spotte i mine øjne af begejstring i øregangende. Jeg har lige siden fulgt MØ på forholdsvist nært hold, og set og hørt hvordan hypen omkring hende er vokset med lynhast, fra at få flotte ord fra den prestigefyldte amerikanske musiksite Pitchfork til at blive spillet i P3 og komme ind på Det Elektriske Barometers hitliste med MØ's første officielle single "Glass". Siden da har ordene "Oh why do everyone have to grow up" sværmede rundt i mit hoved og givet mig lyst til at leve, være ung og uansvarlig mens jeg kan dét. Desuden er det visuelle ved musikvideoen til "Glass" også meget imponerende med Ørsteds lange glatte hår der svinges frem og tilbage, og en stemning der passer enormt godt til sangens komposition og stemning, med forstad kontra storby samt udlængsel og ungdom.
Den første udgivelse jeg hørte fra MØ var youtube hittet "Maiden". Jeg var helt oppe at køre over dette nummer, og viste det til nogle brasilianske klassekamerater som elskede det. Det viser også at MØ virkelig har fanget en bred international lyd også, samtidig med at være så undergrund og alternativ som hun er og det er altså imponerende synes jeg. Jeg er bare lutter smil når det kommer til denne 24 årige wonder girl og ser enormt meget frem til hendes første udspil. Indtil da, et par lækkeriger herfra:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar